Her kan du læse om forskningen, der foregår på Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling.
TRAIN
TRAIN er gennemført i begyndelsen af 2023.
Selvom blodtransfusioner i ekstreme situationer kan redde liv, er den konkrete transfusionsgrænse af hæmoglobin omdiskuteret. Tidligere studier har sammenlignet restriktiv blodtransfusionsgrænse på 4.3 mmol/l med liberal transfusionsgrænse på 5.6 mmol/l, men har ikke inkluderet patienter med akut hjerneskade herunder TBI, SAH og ICH.
Formålet med dette studie er at fastslå, ved hvilken blodtransfusionsgrænse patienter med akut hjerneskade (TBI, SAH, ICH) får det bedste neurologisk outcome målt på ”Extended Glasgow Outcome Scale” (eGOS) 180 dage efter inklusion. Dette gøres ved at sammenligne:
– Liberal transfusionsgrænse på 5.6 mmol/l
– Restriktiv transfusionsgrænse på 4.3 mmol/l
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
MAWERIC
MAWERIC er gennemført i begyndelsen af 2023.
TBI-patienter er ofte begrænset til sengeleje i de tidlige stadier efter skaden, hvilket muligvis kan medføre uønskede sekundære komplikationer. Der mangler evidens for, hvornår man skal indlede den første mobilisering. Sara Combilizer® er et letanvendeligt og effektivt værktøj til mobilisering af patienter med svære skader heriblandt TBI-patienter. Formålet med forsøget er at undersøge ændringer i den cerebrale oxygenering, når patienter med svære hjerneskader mobiliseres med Sara Combilizer® i et randomiseret forsøg.
En blanding af TBI-, SAH- og ICH-patienter randomiseres til enten tidlig mobiliseringsprotokol eller liggende protokol på dag ét og den anden gruppe på dag to. Multimodalmonitorering af blodtryk (intravenøst), puls, blodets gennemstrømningshastighed i den midterste hjernearterie, ICP, partielt ilttryk i hjernen og mikrodialyse vil blive målt i disse protokoller. Partielt ilttryk i hjernen vil agere primære outcome.
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
CONNECT-ME
Traditionelle kliniske undersøgelsesteknikker kan identificere bevaret bevidsthedsfunktion hos patienter med hjerneskade, men det kræver, at patienten bevæger arme, ben, ansigt eller øjne. I modsat fald kan patienten fejlagtigt klassificeres som værende i en vegetativ tilstand. Derfor har man gennem de sidste 15 år udviklet metoder, som benytter sig af funktionel magnetisk resonans scanning (fMRI) og EEG til at vurdere patientens bevidsthedsfunktion. Disse metoder anvendes dog sædvanligvis kun hos patienter med kronisk hjerneskade. Som en ny tilgang ønsker vi at implementere fMRI- og EEG-baserede paradigmer i den akutte fase, dvs. hos patienter, som pga. en akut hjerneskade behandles i neurointensiv regi.
CONNECT-ME tilsigter at undersøge de processer, der kan føre til bevidsthedstab ved akut hjerneskade, eller som kan føre til, at nogle patienter genvinder bevidstheden, mens andre ikke gør. Endvidere vil vi undersøge, hvor effektive fMRI, EEG og pupillometri er til at påvise bevaret bevidsthedsfunktion hos patienter, som klinisk er ukontaktbare. Endelig undersøger vi den prognostiske værdi af disse tests.
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
Bedring af prognosen efter hovedtraume hos børn og unge
Projektets primære formål er at undersøge udviklingen af væsketrykket i hjernen (intrakranielt tryk, IntraCranial Pressure, ICP) hos børn og unge efter et hovedtraume med henblik på at bestemme følgende delmål:
– hvilken betydning har det akutte ICP for outcome efter et hovedtraume?
– hvilken betydning har ICP under genoptræningsforløbet efter et hovedtraume for outcome?
– hvordan påvirkes ICP af alder, højde og stillingsændringer?
Vores hypoteser er, at ICP har betydning for genoptræningen og det funktionelle outcome efter et hovedtraume, samt at det normale ICP er højere hos børn end hos voksne, og at det falder lineært med alderen.
Hos den pædiatriske patient med et moderat/svært hovedtraume, der ved ankomst til hospitalet har nedsat bevidsthed og brug for respiratorbehandling, er almindelig klinisk observation ikke fyldestgørende til at kunne vurdere hjernen. Patienten vil derfor få anlagt en ICP-måler i hjernen til monitorering af skadens sværhedsgrad og løbende vurdering af behov for eventuel trykaflastende behandling. ICP monitoreres enten via en tryktransducer tilkoblet et dræn i hjernens væskefyldte hulrum eller via en lille elektrode placeret i hjernevævet (traditionel kablede trykmåler).
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
NOX
NOX er gennemført i begyndelsen af 2023.
Akut hjerneskade som følge af aneurismal subaraknoidalblødning (SAH), intracerebral blødning (ICH) eller traumatisk hjerneskade (TBI) er forbundet med en høj morbiditet og mortalitet, hvilket til dels skyldes udvikling af sekundær hjerneskade. Mekanismerne bag sekundær hjerneskade er dårligt belyst, men vævsskade betinget af frie radikaler (oxidativt stress) menes at spille en vigtig rolle. Frie radikaler kan desuden forårsage skade ved at neutralisere vasodilatoren nitrogenoxid (NO), som er vigtig for regulation af hjernens perfusion. Hypotesen i studiet er, at patienter med høje niveauer af oxidativt stress og en lav tilgængelighed af NO i blodet har et alvorligere forløb.
Formålet med forsøget er at undersøge markører for oxidativt stress og NO metabolisme i blodet hos patienter med akut hjerneskade (SAH, ICH og TBI) og disses sammenhæng med udvikling af komplikationer, dårligt neurologisk outcome og død.
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
ROCKING ICU
ROCKING ICU er gennemført i 2022.
Omkring 60% af patienter indlagt på intensivafdelingen (ITA) oplever at have delirium. Som konsekvens ses forlænget indlæggelsestid på ITA og hospitalet, øget risiko for at dø og svære kognitive følger (svarende til begyndende demens) i op til to år efter udskrivelse fra ITA.
Delirium behandles både med og uden medicin. De nuværende guidelines for behandling af delirium foreslår, at man bruger en multikomponent bundle af ikke-farmakologiske tiltag så som mobilisering, mindre sedation og behandling af smerter. I de nye internationale guidelines for smerte, sedation, delirium, mobilisering og søvn hos intensive patienter findes der også rekommandationer for, at ro skal prioriteres hos den intensive patient. Dog er disse rekommandationer med lav evidens. Gyngestolsterapi har tidligere vist sig at kunne forbedre dementes følelsesmæssige tilstand og følelsens af at være afslappet.
Formåletmed dette kliniske forsøg er at undersøge effekten af en gyngestol i forhold til at nedbringe varighed og intensitet af delirium hos intensivpatienter. Det forventes, at patienter med delirium, der har været i gyngestol, har færre dage uden koma og delirium under intensivindlæggelse og en forbedring med et trin på RASS skalaen under og efter interventionen. Dertil at sygeplejersker oplever, at patienten bliver roligere eller mere nærværende.
Læs mere om studiet i protokollen.
DRAIN
Patienter der indlægges på Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet med subaraknoidalblødning fra et bristet intrakranielt aneurisme og som får anlagt eksternt dræn kan deltage i studiet. Patienten randomiseres efterfølgende til enten direkte aflukning (prompt closure) eller gradvis udtrapning (gradual weaning) af drænet. Ved direkte aflukning lukkes drænet direkte og patienten observeres i 48 timer. Ved gradvis udtrapning opjusteres drænmodstanden løbende over fire døgn for slutteligt at være lukket helt. Patienten observeres i 24 timer efter drænet er lukket helt. I begge grupper vil patienten blive vurderet mhp. behovet for en VP-shunt, såfremt han/hun ikke tåler at undvære drænet. Formålet med studiet er at sammenligne de to mest anvendte behandlingsprincipper (gradvis udtrapning og direkte aflukning) for drænaflukning hos patienter med EVD efter aneurismal SAH.
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
TRAUMOX2
Dette forskningsprojekt har til formål at øge forståelsen af, hvordan forskellige doseringer af iltbehandling påvirker kroppen efter traume. Vores hypotese er, at den mindre, men tilstrækkelige, iltdosis vil kunne komme den enkelte patient til gavn i form af færre lungekomplikationer. Yderligere har vi en forventning om, at resultaterne på længere sigt kan bidrage til en bedre forståelse for iltbehandling til traumepatienter.
Vi udfører derfor et projekt, hvor traumepatienter tilfældigt får tildelt en af følgende to behandlinger de første otte timer efter de indgår i forsøget: enten en restriktiv iltbehandling (interventionsgruppen. Gælder både intuberede og ikke-intuberede patienter) eller en liberal iltbehandling (kontrolgruppen. Gælder både intuberede og ikke-intuberede patienter)
Undervejs i forsøget skal patienten have udtaget to arterielle blodgas analyser (med henblik på PaO2).
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
STOP DCI
Subarachnoidalblødning som følge af aneurismeruptur er en alvorlig tilstand med en mortalitet på ca. 30%. Yderligere 30% af overlevende lever med svære eftervirkninger.
1/3 af alle patienter vil udvikle såkaldt Delayed Cerebral Ischemia (DCI) (også kaldet symptomatiske vasospasmer), der er et resultat af ubalance mellem blodforsyning og stofskifte i hjernen. DCI karakteriseres ved enten neurologiske udfald eller fald i GCS på minimum to point i minimum én time uden at dette kan forklares af andet. Tilstanden er associeret med dårligt funktionelt outcome.
Studier på dyr har vist at EDV2209 kan mindske både neuroinflammation og klinisk betydende vasospasmer.
For at medicinen kan opnå den fulde virkning skal den gives intrathekalt inden for otte timer fra ictus. I dette tidsrum befinder patienterne sig på intensiv 6021, hvorfra patienterne vil blive inkluderet. Formålet med studiet er at undersøge sikkerhed og tolerance ved indgift, farmakokinetik- og dynamik af EDV2209 og slutteligt, som sekundære endpoints, kliniske outcomes.
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
GLUCOSTAT
Mange patienter indlagt på intensiv afdeling udvikler hyperglykæmi. Både hyperglykæmi og store udsving i blodsukker under indlæggelse er associeret med øget mortalitet, flere komplikationer og længere indlæggelsesforløb. Behandlingen er tæt monitorering af patienternes blodsukker med hyppige blodprøver og eventuelt insulin givet intravenøst. Patienter med meget svingende blodsukker, eksempelvis sepsispatienter, kan formentligt have gavn af kontinuerlige blodsukkermålinger. GlycostatTM er et nyt apparatur udviklet til kontinuerlig blodsukkermåling.
Det primære formål er at undersøge nøjagtigheden af GlycostatTM – systemet. Blodsukkermålinger fra Glycostat sammenlignes/bekræftes med blodsukker målinger fra arterie og vene over 72 timer hos 75 patienter indlagt på Afdeling for Bedøvelse og Intensiv behandling. Sekundært er målet at bestemme om patientens tid i det ønskede blodsukkerniveau område øges, når man følger råd om insulininfusionsrate fra Glycostat-algoritmen.
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
BRAIN-GLU-LAC
Patienter med akut hjerneskade indlægges ofte på intensivafdeling med diagnoser såsom traumatisk hjerneskade, intracerebral blødning, subaraknoidal blødning, cerebrale infarkter og hypoksisk hjerneskade.
En stor del af disse patienter udvikler forhøjet hyperglykæmi, ofte ledsaget af forhøjet hyperlaktatæmi, som en respons på deres kritiske sygdom. Hyperglykæmi under indlæggelse er et velkendt fænomen hos både patienter med og uden diabetes forud for indlæggelse, og det er associeret med en højere mortalitet og dårligere klinisk outcome. Desuden lader det til, at det er farligere at udvikle hyperglykæmi under indlæggelse hos patienter med velreguleret diabetes end for patienter med dysreguleret diabetes. Behandlingen af hyperglykæmi reducerer formentligt både morbiditet og mortalitet, men det optimale niveau er fortsat ukendt. Det er uvist om patienter med akut svær hjerneskade kunne have gavn af anderledes blodglukoseniveauer end øvrige patienter på intensive afdelinger.
Hjernen er dybt afhængig af kontinuerlig tilførsel af ilt og glukose for at dække sit energibehov, som stiger betydeligt i forbindelse med akut hjerneskade. Laktat kan være en vigtig supplerende energikilde til den skadede hjerne og virke neurobeskyttende.
På neurointensivt afsnit har man mulighed for at supplere med multimodal neuromonitorering, der er standardbehandling hos de sværest syge patienter indlagt med akut hjerneskade. Multimodal neuromonitorering gør det muligt at måle parametre som ICP, ilttension i hjernevævet (PbO2) og markører for metabolisme såsom glukose og laktat.
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i synopsen.
NOX2
Aneurismal subaraknoidalblødning (SAH) har en alvorlig prognose, hvilket til dels skyldes udvikling af sekundær hjerneskade. Vævsskade betinget af frie radikaler (oxidativt stress) menes at spille en vigtig rolle her. Frie radikaler kan desuden neutralisere vasodilatoren nitrogenoxid (NO) og derved forårsage karkontraktion og iltmangel i hjernevævet. Disse mekanismer og deres kliniske betydning er dog dårligt belyst ved SAH.
Formålet er at undersøge hjernens udskillelse/optagelse af NO-metabolitter og markører for oxidativt stress hos patienter med svær SAH sammenlignet med raske forsøgspersoner og indflydelsen af kontrollerede ændringer i blodets ilttension på dette.
Projektet er godkendt som akutforskning og kan derfor påbegyndes før samtykke foreligger (men tidligst efter lukning af aneurismet). Pårørendesamtykke indhentes af en medarbejder fra projektgruppen tidligst muligt i forløbet.
Læs mere om studiet i personaleinformationen eller i protokollen.
Intensiv terapi 