På intensive afdelinger arbejder både sygeplejersker og læger systematisk med en struktur der gennemgår kroppen ud fra vurdering af otte ”organsystemer”. Intensiv terapi i relation til alle disse vil være for omfangsrigt at gennemgå i denne basale introduktion. Men langt hen ad vejen adskiller intensiv terapi vedrørende de sidste fem ”organsystem” (se punkt 4 – 8 nedenfor) sig grundlæggende ikke meget fra den terapi der foregår på en sengeafdeling.
Der er dog en række faretegn for hvert organsystem som bør fører til kontakt til erfaren sygeplejerske eller intensiv læge.
# | ”Organsystem” | Kontakt erfaren sygeplejerske eller intensiv læge hvis: |
1 | Centralnervesystemet | Patienten vågner ikke når sedation pauseres |
2 | Respiratorisk | FiO2 > 60%, toptryk > 32, paCO2 > 8 eller pH < 7,25 |
3 | Cirkulatorisk | Noradrenalinbehov > 0,4 ug/kg/min eller hæmodynamisk betydende arytmi |
4 | Gastrointestinalt | Mistanke om perforeret hulorgan |
5 | Renalt | Stigende P-kalium trods behandling eller svær overhydrering |
6 | Koagulation | Blødning |
7 | Systemisk | Blodsukker svært at styre |
8 | Mikrobiologi | Manglende infektionskontrol |
Terapi der er specifik for intensive afdelinger er primært målrettet de tre første organsystemer i form af sedation, respirator og kredsløbsunderstøttende infusioner samt evt. kontinuerlig dialyse. Elementer der alle er introduceret i de fem første vidensmoduler.