Introduktion

Denne hjemmeside sigter mod hurtig oplæring af primært sygeplejersker og læger, der ikke er vant til overvågning og behandling af intensive patienter. Intensiv terapi kræver specialviden og specielle færdigheder i forhold til det, man lærer på universitet og på en almindelig sengeafdeling.

Grænserne for intensiv terapi er på nogle områder flydende og en række højtspecialiserede sengeafdelinger (eksempelvis opvågningsafsnit og kardiologiske sengeafdelinger) kan til tider bruge delelementer af nedenstående, men kun på intensive afdelinger kombineres de alle. Hjemmesiden fokuserer derfor særligt på de elementer der adskiller sig fra behandling på en almindelig sengeafdeling.

Hjemmesiden er opbygget af en række moduler. De første moduler er teoretiske og giver den nødvendige baggrund for at forstå betydning og anvendelse af de resterende moduler, der omhandler udstyr, færdigheder og medicin.

Detaljegraden er meget lav for hurtigt at gøre kursisten klar til deltagelse i det praktiske arbejde på en dansk intensiv afdeling. Derfor er det også vigtigt at kursisten kender egne begrænsninger og er opmærksom på i klinikken at søge hjælp hurtigt ved tvivl.

Hjemmesiden berører endnu ikke brug af værnemidler, men dette er en væsentlig komponent i behandling af COVID-19 patienter. Ligeledes er en række plejemæssige forhold anderledes på en intensiv afdeling, men ikke berørt på siderne.

Skriv en kommentar