Kendskab til det lokale udstyr der findes på egen intensiv afdeling, er en forudsætning for at kunne bidrage i klinikken. Nedenfor linkes til en række demonstrationer af udstyr. Anvender du andet udstyr end det der linkes til i denne vejledning, vil det ofte være muligt at finde demonstrationsvideoer eller lignende online, hvis man har det specifikke mærke og model. Ellers anbefales det at man tænder og undersøger udstyret i medicinrum, rent depot eller lignende før man søger sidemands-oplæring.
Udover kendskab til selve udstyret er noget af det første man bør gøre som ny på en intensiv afdeling at orientere sig om, hvor udstyret befinder sig. En af de tidligste opgaver, hvor man kan være til stor hjælp på en intensiv afdeling, består i at hente nødvendigt udstyr.