Organdonation

  • Du skal ikke dokumentere noget i organdonationsnavigatoren. Det er NK eller N der laver og dokumenterer hjernedødsundersøgelserne. Disse sendes så til dig, så du skal bare kontrasignere dem
  • Huske dog at gennemgå punkterne under MORSnavigatoren, incl et MORS-notat

Dødstidspunkter for NIA-patienter registreres således:

  • Hos ikke-donationspatienter: tidspunkt for ophør af hjertefunktion
  • Hos donationspatienter, hvor diagnosen stilles udelukkende ved klinisk hjernedødsundersøgelse: tidspunkt for afslutning af 2. hjernedødsundersøgelse
  • Hos donationspatienter, hvor der ud over klinisk hjernedødsundersøgelse er foretaget opløbsarteriografi: tidspunkt for 2. serie ved opløbsarteriografien (se evt. beskrivelse under fanen Billeddannende undersøgelser, hvis der mod forventning ikke er oprettet journalnotat)

Den ”rigtige” rækkefølge hos de patienter, hvor opløbs-A-grafi er nødvendig (fx hos patienter med isoleret hjernestammelæsion eller uden strukturel skade) er to kliniske hjernedødsundersøgelser fulgt af opløbs-A-grafi. Hvis rækkefølgen af én eller anden grund ændres, så den kliniske hjernedødsundersøgelse foretages efter A-grafien, er det tidspunktet for 2. hjernedødsundersøgelse, der er dødstidspunktet.

Bemærk, at patienter, der overflyttes fra andre hospitaler hertil mhp. opløbsarteriografi, skal have udført hjernedødsundersøgelser (også) hér på stedet – inden A-grafien.