Den globale mangel på højt specialiseret sundhedspersonale begrænser leveringen af sundhedsydelser på verdensplan. I øjeblikket i et omfang, hvor vestlige lande importerer sundhedspersonale fra lande med færre ressourcer. Det øger uligheden i verdens sundhedstilbud og er hverken en etisk eller bæredygtig løsning.

Medicinsk uddannelse står derfor over for et øget krav om effektivitet, herunder et fokus på tidlig praktisk anvendelse af den opnåede viden og de tillærte færdigheder. Dette på trods af stigende kompleksitet i opgaverne. Udfordringen forværres i kraft af manglen på højt specialiseret sundhedspersonale til supervision af nyuddannede.

Simulationstræning faciliteret af en instruktør, er det der bedst forbereder sundhedspersonale på at kunne varetage klinisk arbejde selvstændigt. I praksis er denne læringsmetode dog for dyr for hospitalerne og virkeligheden er, at simulationstræning alt for ofte nedprioriteres. I stedet introduceres nyansat sundhedspersonale for tidligt til det klinisk arbejde. Det trækker unødige veksler på det højtspecialiserede sundhedspersonale i forbindelse med sidemandsoplæring og fører ofte til utilstrækkelig supervision samt udbrændthed hos den superviserende der i forvejen udgør en knap ressource.

For at lukke hullet mellem grunduddannelserne og sidemandsoplæring har vi bygget et virtuelt træningsmiljø af en intensivafdeling. Her kan personalet træne kritiske aspekter af intensiv terapi som fylder meget i personalets bevidsthed men indtræder sjældent. Miljøet er ligeledes en unik mulighed for at blive fortrolig med det højt specialiserede udstyr der findes på en intensiv afdeling.

Indlejret i oplevelsen er automatiseret datadrevet feedback, der fjerner behovet for en instruktør og derved øger tilgængeligheden af uddannelsestilbuddet og reducerer omkostningerne.